Uddrag fra bogen:

En diagnose er på mange måder bare en ressource, der spildes, når vi prøver at tilpasse den til systemet, fremfor at tilpasse systemet til diagnosen. Men sådan fungerer systemet. Det er os med diagnoserne, der står overfor den umulige opgave, det er at skulle tilpasse en diagnosehjerne til et samfund skabt af mennesker, som mennesker er flest. Jeg indså, at systemet ikke ville blive lavet om i min levetid. For systemets definition af “at være rask” er ikke altid noget, os med diagnoser kan leve op til. Nogle af os formår at forklæde os, som var vi normale. Nogle, ligesom jeg selv, prøver udklædningen af, men må i sidste ende erkende, at de ikke kan holde det ud. At være konstant bagefter er trættende. At være defineret som mærkelig er trættende. Men du er ikke dine følelser. Dine følelser er ofte et symptom på andre menneskers adfærd, og du kan ikke ændre andres adfærd.